Mistillidens Infrastruktur

Da jeg begyndte at bygge EVnSteven, tog jeg udgangspunkt i grundlæggende principper: hvordan kan vi reducere omkostningerne ved EV-opladning til noget, der nærmer sig den faktiske pris på elektricitet?

For mig er det absurd at betale $0,32 per kWh for elektricitet, der koster $0,08. Det er en påslag på 300%.

Fysikken er bemærkelsesværdigt enkel. Niveau 1 og Niveau 2 opladning fungerer ved omtrent konstant effekt under normale forhold, så energiforbruget kan estimeres som en funktion af tid:

Energi (kWh) = Effekt (kW) × Tid (timer)

Opladningseffekten kan naturligvis variere. Køretøjer sænker deres opladningshastighed, batterier når fuld kapacitet, og miljøforhold påvirker ydelsen. Men for almindelig opladning i hjemmet kan tidsbaserede estimater være tilstrækkeligt nøjagtige til praktisk omkostningsdeling.

Så jeg stillede spørgsmål ved hele arkitekturen og begyndte at fjerne ting.

Intet af dette betyder, at elektrisk sikkerhed, pålidelighed eller ansvarlighed er valgfrie. De er essentielle. Men sikkerhed kræver ikke et proprietært opladningsnetværk, og ansvarlighed kræver ikke nødvendigvis dyr måle- og håndhævelsesinfrastruktur.

Og ja, tidsbaseret fakturering introducerer en vis unøjagtighed. Men at insistere på dyr præcision for at tage højde for få øre i elektricitet kan være den rene definition på at være smålig og samtidig dumdristig.

Det reelle ingeniørspørgsmål er ikke, hvor nøjagtigt vi kan måle elektricitet. Det er, om den økonomiske værdi af den ekstra nøjagtighed retfærdiggør omkostningerne ved at opnå den.

Målet er økonomisk effektivitet, ikke laboratoriekvalitetsmåling.

Målet var ikke at gøre det eksisterende system en smule billigere. Det var at gentænke, hvad systemet faktisk havde brug for.

Selvfølgelig vil denne tilgang ikke fungere for offentlig opladning. Når de personer, der sætter stikket i, er fremmede, som aldrig vil se hinanden igen, tjener måling, betaling og håndhævelse deres formål.

Men private omgivelser, såsom lejlighedskomplekser, ejerlejligheder, arbejdspladser og fælles garager, er anderledes. De involverede er naboer og kolleger. Jeg kan ikke finde en god undskyldning for al den infrastruktur der, andet end en grundlæggende mistillid til medlemmerne af et fællesskab.

Og undervejs opdagede jeg noget fascinerende: en betydelig del af den kompleksitet, vi betaler for, eksisterer, fordi vi har designet systemer ud fra antagelsen om, at folk ikke kan stole på.

Jeg startede med at optimere for omkostninger. Jeg endte med at indse, at tillid måske er den mest kraftfulde optimering af alle.

Så husk det næste gang, du sætter din bil til en fancy, netværksforbundet Level 2 opladningsstation.

Du betaler ikke kun for elektricitet. Du betaler måske også for en hel infrastruktur af mistillid.

David Williston
Grundlægger, EVnSteven.app